Skræddersy dit ideelle skræmme-system

BirdAlert® boksen er forsynet med fem porte, hvor du kan tilslutte forskellige skræmmeværktøjer. Du vælger naturligvis dem, der virker bedst i netop din situation. BirdAlert® vil øge deres effekt radikalt ved at variere påvirkningernes rækkefølge. Via appen, kan du endda stille på intensiteten af visse værktøjer. Læg dertil effekten af det unikke bibliotek af skræmmelyde i BirdAlert™ og du har det bedste system, du kan få i dag. Og så forventer vi endda, at det bliver endnu bedre.

Vi regner med, at BirdAlert® inden længe også vil kunne arbejde med f.eks. rovfugledrager, lasersystemer og oppustelige fugleskræmsler. Forhåbentlig bliver det også muligt at detektere flere arter. (Udvidelser vil komme i form af opdatering af systemets software. Du skal ikke købe ny boks.)

BirdAlert® højttaler
WildDetect anbefaler BirdAlert® højtaleren. Den er forberedt for let installation og har lavt strømforbrug, IP66 godkendelse og de rette frekvenser. (Monacor 4 Ω passiv horn højtaler (300073). Type: NR-254KS. Frekvensområde: 600Hz – 14.000Hz, SPL (1W/1m): 107 dB.). Ønskes BirdAlert® tilsluttet andre højttalere, skal de kunne styres via et 1 ampere 12volts signal og tilsluttes med Weipu SP13 4pol hanstik.
DEĞER gaskanon
BirdAlert® kan integreres med DEĞER gaskanon. Arbejder med almindelig flaskegas. Lydstyrke 119dB. Kan overvåges og justeres via den gratis BirdAlert® app til iPhone og Android telefoner.
Guardian 2 Mekanisk gaskanon
BirdAlert® kan integreres med Guardian 2 mekanisk gaskanon. Arbejder med almindelig flaskegas. Skudstyrken kan stilles mellem 80dB og 120dB ved at justere mekanisk på kanonrøret. Kan overvåges og justeres via BirdAlert appen til iPhone og Android telefoner.
Purivox Razzo Triplex V
BirdAlert® kan integreres med Purivox Razzo Triplex V som er en gaskanon der skyder et visuelt skræmmemiddel 6m op i luften. Skræmmemidlet er enten "baskene vinger" eller en drage med store rovfugleøjne. Se en video med Purivox Razzo Triplex V
Solpanel
BirdAlert® kan leveres med 12V solpanel med en udgangseffekt på 60W. 
(Ønskes BirdAlert® tilsluttet andet solpanel, skal dette kunne tilsluttes via et Weipu SP13 2pol hanstik.)
Eagle Eye
BirdAlert® kan integreres med Eagle Eye, som skræmmer fugle ved at reflektere solens stråler i et varieret mønster. Fås i tre forskellige udgaver til at skræmme henholdsvis måger, duer og stære.
Modtag vores nyhedsbrev
Tilmeld nyhedsbrev
Tilmeld Nyhedsbrev
Modtag information fra WildDetect
Vis ikke denne popup igen